Hos Sind Rådgivning vil vi gerne hjælpe med viden om og rådgivning til hvordan man bedst håndterer psykiske lidelser, både at leve med eller som pårørende til mennesker der lever med disse.
I denne sektion kan du finde information on individuelle lidelser, deres årsager og symptomer. Alle de beskrevne diagnoser hører under ICD-10 systemet, som hjælper læger og psykologer med at finde den bedst mulige vej fremad. Det kan være en stor hjælp at forstå mere om de forskellige klassifikationer så man kan få den rette støtte og rådgivning.
Hvad er ICD-10?
I det danske sundhedssystem benytter man diagnosesystemet ICD-10 til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
ICD står for International Classification of Diseases. Det er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO og bliver løbende revideret.
I øjeblikket bruger man den 10. version af diagnosesystemet, og det er grunden til, at det hedder ICD-10.
Klassificeringen af psykiske lidelser er bygget op omkring 10 hovedgrupper, som hver især rummer en lang række lidelser og symptomer.