Mental retardering blev tidligere betegnet som åndssvaghed og udviklingshæmning. I vore dage er betegnelsen ifølge ICD-10-systemet F70-79 Mental Retardering og omfatter forskellige grader af forsinket eller mangelfuld intellektuel udvikling.
Årsager
Det er ikke altid muligt at finde årsagen til mental retardering. Ofte er lidelserne er medfødte og kan konstateres i barndommen eller den tidlige ungdom. Kromosomfejl, arvelighed og iltmangel eller hjerneskade i forbindelse med fødslen er nogle af de mest almindelige årsager til mental retardering.
Mental retardering kan altså optræde som et symptom på forskellige sygelige processer eller som følge af skader.
Symptomer
Symptomerne viser sig tydeligt ved tilbageståenhed i evner og færdigheder, set i forhold til jævnaldrende, der ikke er mentalt retarderede.
Ud fra intelligensprøver og evnen til at indgå i sociale sammenhænge fastsættes intelligens-kvotienter (IQ), hvorefter der kan skelnes mellem 4 grader af mental retardering:
- IQ 50-69: Lettere grad. Det vil sige lettere evnesvag (debil)
- IQ 35-49: Middel grad. Er moderat evnesvag (imbecil)
- IQ 20-34: Sværere grad. Svært evnesvag (imbecil)
- IQ under 20 Sværeste grad. Dyb åndssvaghed (idioti)
Til gruppen hører sygdommen Downs syndrom, som tidligere kaldtes mongolisme.
Udsigten for fremtiden
Der findes ikke en behandling for mental retardering, for skaden er uoprettelig. Men det muligt at behandle eventuelle følgesygdomme som kan opstå i forbindelse med lidelsen som fx depression og somatiske lidelser
Kilde: SIND og LEV