Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F50-59 for diagnoserne adfærdsændringer, forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.

Personer med en spiseforstyrrelse har det til fælles, at man har et forstyrret forhold til krop, vægt og mad.

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på flere måder. Det kan fx være i form af overspisning eller underernæring.
Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade lider 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse.

Lidelsen kan ramme børn såvel som unge og voksne, men optræder dog hyppigst blandt unge piger i puberteten frem til voksenalderen.

Symptomer

Det findes flere former for spiserforstyrrelser, hvor de mest almindelige typer er anoreksi, bulimi og tvangsspisning.

Anoreksi

Også kendt som nervøs spisevægring er en meget udbredt spiseforstyrrelse. Lidelsen optræder mest hos unge og yngre kvinder, som ønsker at opnå ofte drastiske vægttab, selv om vægten er normal. Årsagen er en fornuftsstridig opfattelse af at være for tyk. Ved at spise unormalt lidt, kombineret med overdreven motion, opnås drastiske vægttab, der kan være direkte livstruende.

Nogle symptomer og følgevirkninger på det legemlige plan:

  • Stærk undervægt.
  • Fysisk afkræftelse.
  • Knogleskørhed.
  • Nedsat blodsukkerregulering.
  • Forstyrrelse i hormonbalancen.
  • Udeblivelse af menstruation.
  • Problemer ved graviditet.
  • Risiko for større spædbarnsdødelighed.

På det psykiske plan:

  • Svigtende koncentrationsevne.
  • Psykisk ustabilitet.

Bulimi

Er blevet kaldt anoreksiens tvilling, fordi formålet er det samme: at opnå voldsomme vægttab. Men i modsætning til anoreksien, hvor den syge sulter sig hele tiden, er forløbet ved bulimi anderledes. Her sker der typisk det, at den syge først spiser store mængder mad, som derefter bliver kastet op igen. Også afførings- og slankemidler bruges for at opnå vægttab.

Følgevirkninger:

  • De samme som ved anoreksi – plus:
  • Ødelæggelse af tandemaljen.
  • Skader på spiserør.
  • Skader i mave- og tarmsystemet

Men værst er risikoen for, at den sygelige undervægt – ligesom ved anoreksi – kan føre til alvorlig svækkelse af kroppens funktioner, hvilket i sidste ende kan resultere i patientens død.

Tvangsspisning

Denne spiseforstyrrelse handler om at spise alt for meget. Den syge kan ikke styre sin trang til at indtage store mængder føde, selv om det giver uhensigtsmæssige følgevirkninger:

  • Kraftig overvægt.
  • Lavt selvværd.
  • Hjerte-, kar- og kredsløbsygdomme

Årsager

Det findes ikke et entydigt svar på, hvorfor nogen udvikler en spiseforstyrrelse, men formentlig er der forskellige forhold, der spiller ind. En traumatisk eller voldsom hændelse som fx dødsfald, forældres skilsmisse eller nedværdigende bemærkninger.

Desuden optræder spiseforstyrrelser oftere i nogle miljøer med aktiviteter som idræt, fitness, dans og modelarbejde, hvor der er fokus på kroppen.

Fælles for personer med spiseforstyrrelser er, at de forsøger at afhjælpe en indre uro, usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed med en ydre kontrol over kroppen gennem spisningen.

Udsigter for fremtiden

Spiseforstyrrelser slider på kroppen, men det er en lidelse, der kan behandles. Mange, der er blevet behandlet for en spiseforstyrrelse, oplever dog, at sygdommen vender tilbage. Hvis en spiseforstyrrelse ikke behandles kan den i værste fald være livstruende på grund af underernæringen. Det er derfor vigtigt, at man søger hjælp.