Borderline

Borderline – eller emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline-type som den fulde diagnose lyder – hører ifølge ICD-10 hjemme i F60-69-gruppen, der indeholder diagnoserne Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Borderline er en af de mest udbredte inden for personlighedsforstyrrelser i det psykiatriske system. Diagnosen bliver kaldt borderline, fordi den ligger i grænsefeltet mellem det neurotiske, det psykotiske og det normale.

Der findes mange grader af borderline – fra meget voldsomme symptomer, der kræver behandling, til milde former, der er til at leve med. Man regner med, at der cirka er 60.000 mennesker med en borderline-diagnose i Danmark. Derudover viser undersøgelser, at cirka tre gange så mange kvinder som mænd lider af diagnosen, hvilket med andre ord vil sige, at 75 procent af patienterne med borderline er kvinder.

Symptomer

Borderline viser sig især ved en tilbøjelighed til meget kraftige reaktioner – oftest i følelsesladede situationer. Alle mennesker kan indimellem være impulsive, ligesom alle indimellem kan opleve en følelse af tomhed, men for at der er tale om et symptom, skal det være i en grad, der påvirker evnen til at fungerer.

For at få stillet diagnosen, skal man først opfylde de generelle kriterier for at have en personlighedsforstyrrelse. Derudover skal personen have tre symptomer fra gruppe 1.

Gruppe 1

  • Stridbarhed
  • Impulsivitet
  • Manglende udholdenhed
  • Affektlabilitet
  • Lunefuldt humør

Dertil skal personen have to symptomer fra gruppe 2:

Gruppe 2

  • Tomhedsfølelse
  • Usikker og forstyrret identitetsfølelse
  • Undgåelse af at være alene
  • Intense, ustabile forhold
  • Tendens til selvdestruktivitet

Hvis man kun har symptomer fra gruppe 1 vil man få stillet diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type. Hvis der derimod kun er symptomer fra gruppe 2, vil der ikke være tale om en borderline-diagnose.

Årsager

Mange patienter med borderline har været udsat for traumer i barndommen. Det kan være vedvarende omsorgssvigt eller andre traumatiske begivenheder som for eksempel dødsfald og seksuelle overgreb. Undersøgelser viser, at dette gør sig gældende for op mod 70 procent, der har fået stillet diagnosen.

 

Udsigter for fremtiden

At få stillet en borderline-diagnose er ikke en dom. Det er netop, som der står, en diagnose. Det vil sige, at det er en betegnelse for en sygdom, som viser sig ved en række af ovennævnte symptomer gennem en periode på minimum to år.

Borderline viser sig typisk i de unge år, hvor de fleste af os oplever flere og større følelsesudsving end senere i livet. Cirka en tredjedel af de mennesker, der får stillet diagnosen i de unge år, har ikke diagnosen 10-20 år senere, men lever et normalt liv med stabile relationer. Det betyder altså, at langt de fleste med borderline får det bedre med alderen.

 

Du kan læse mere i vores pjece “Borderline – et liv med færre torne” til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende. Du kan også få mere at vide på Borderlinenetværkets hjemmeside