Stress

Stress hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer (samme gruppe som angst og fobier).

Herhjemme er stress udnævnt til at være en ny, stor folkesygdom – på linje med depression. Der er læger, som har specialiseret sig i stressforskning og stressbehandling, og der er oprettet særlige stresscentre på psykiatriske sygehusafdelinger. Der er også udkommet flere bøger om stress, samtidig med medierne i de senere år ofte har taget emnet op.

Men selvom stress er en udbredt og sundhedstruende sygdom i stigning, har lidelsen endnu ikke sit eget selvstændige diagnosenummer i ICD-10 systemet.

Symptomer

Positiv stress er en kortvarig tilstand, hvor man – typisk på grund af en opmærksomhedskrævende situation – producerer mere kortisol. Det sætter én i stand til at tackle situationen og være “på dupperne”, hvilket kan være særdeles praktisk i forbindelse med en vigtig opgave eller i en social situation – og livsnødvendigt i en faresituation.

Negativ stress er en langvarig tilstand, som skyldes længere tids psykisk belastning, hvor man ikke føler, at man lever op til det, der bliver forventet af én. Dette giver efterhånden en række symptomer, som man i begyndelsen er tilbøjelig til at skyde fra sig:

  • Uregelmæssig søvn.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Træthed.
  • Irritabilitet.
  • Dårligt humør.

Årsager

Stress hører til de psykosomatiske sygdomme. Det vil sige, at symptomerne viser sig både psykisk og legemligt. På det legemlige plan sker der en forhøjelse af hormonet kortisol i blodet. Men her skal man skelne mellem, hvad der kan betegnes som positiv stress og negativ stress.

Udsigter for fremtiden

Efterhånden kan den psykiske tilstand udvikle sig til angst og depression, hvis ikke man får styr på stresstilstanden. På det legemlige plan kan der komme følgevirkninger i form af hjerteproblemer, hovedpine og ondt i maven. Det er derfor vigtigt, at man ikke forveksler stress med naturlig travlhed, og at man gennem større sygdomserkendelse får iværksat en ændret livsførelse og eventuelt en terapeutisk behandling.

Den negative stress opleves i stigende grad over alt i samfundet. I hjemmet. På arbejdspladsen. I trafikken. I institutioner for børn og unge. På uddannelsessteder. Eksperterne er enige om, at de stadigt højere krav om tempo og effektivitet er en væsentlig årsag til stressproblemerne. Det er derfor vigtigt, at også den enkelte overvejer, hvilke muligheder man har for at bekæmpe den negative stress i sin egen livssituation.

Negativ stress har ofte depression som en af de psykiske følgesygdomme. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den farlige sammenhæng, der kan være mellem stress og depression.