Omkring 2-3 procent af befolkningen lider af angstlidelsen OCD, som er en forkortelse af diagnosen Obsessive Compulsive Disorder.
OCD befinder sig sammen med andre angstlidelser og fobier i ICD-10-hovedgruppen F40-49 med nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilsande med nervøst betingede legemlige symptomer.
OCD er en lidelse med tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner) og kan sammenlignes med en form for overtro, der har taget overhånd.
De fleste har prøvet at opleve angstprægede tanker om, at noget forfærdeligt vil ske, men tillægger dem ikke større betydning. Hos OCD-ramte bliver disse tanker tillagt en form for magisk kraft, hvor den syge er overbevist om, at den frygtede ulykke vil ske, med mindre man udfører nogle bestemte ritualer, så den undgås.
De fleste tvangstanker omhandler oftest angst for sygdom eller smitte, død og frygt for at gøre skade på sig selv eller andre.
Tvangshandlinger er en form for ritualer, som den syge anvender i troen på at komme sine tvangstanker til livs. Det kan fx være ved gentagelsesritualer, kontroladfærd og vaskeritualer.
Man kender endnu ikke årsagen til, hvorfor nogen rammes af OCD, men forskning tyder på, at lidelsen skyldes en kombination af psykologiske og neurobiologiske årsager, hvor der er en forstyrrelse i signalstoffet serotonin.
OCD bryder oftest ud i de tidligere ungdomsår, men kan også optræde på andre tidspunkter i livet. Hos nogen viser lidelsen sig allerede i barndomsårene.
OCD kan typisk opstå i forbindelse med en voldsom begivenhed i barnets liv som fx forældrenes skilsmisse eller en ny familiestruktur – begivenheder som barnet ikke har kontrol over. Tvangshandlinger bliver dermed barnets måde at få en illusion af at have kontrol over situationen.
Det er dog meget almindeligt, at børn kortvarigt i opvæksten har en periode med tvangslignende handlinger, hvor de fx undgår stregerne mellem fliserne på fortovet. For de fleste går det over igen, men for andre tager det overhånd.
OCD optræder i forskellige sværhedsgrader. Lige fra mildere former til sværere former, hvor tvangstankerne/tvangshandlingerne har taget så meget over, at de bliver invaliderende i hverdagen.
Nogle OCD-ramte får en depression, dels fordi de bliver ensomme og dels fordi de oplever, at tvangshandlingerne ikke løser problemerne i tilværelsen. En del oplever også, at andre angstlidelser optræder i forbindelse med OCD.
OCD kan som andre angstlidelser behandles med antidepressiv medicin og terapi. En del bliver helt fri for symptomer i lange perioder af deres liv. De fleste kan få lindret symptomerne så meget, at de kan have en normal tilværelse.
