Personlighedsforstyrrelser

Med ICD-10-systemet blev personlighedsforstyrrelser oprettet som en ny diagnosegruppe, som en lang række lidelser er blevet tilpasset efter. De nye og mere nuancerede diagnoser har blandt andet afløst det gamle “samlebegreb” psykopati, som dermed er forsvundet i det psykiatriske sprogbrug.

Der findes dermed en lang række personlighedsforstyrrelser, som ifølge ICD-10-systemet hører til i gruppen F60-69 forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd.

Diagnosen borderline, som har sit eget selvstændige afsnit her på siden, er én af de mest udbredte. Men lidelser som paranoia, kleptomani og seksuelle afvigelser hører også til i denne brede diagnosegruppe. Du kan læse mere om borderline i SINDs egen brochure.

Symptomer

Fælles for alle personlighedsforstyrrelser er, at

Personens adfærd afviger fra omgivelsernes.
De særlige reaktionsmønstre har stået på siden ungdommen/de tidligste voksenår
De særlige reaktionsmønstre giver problemer i kontakten med andre mennesker og medfører væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i dagligdagen.
Tilstanden har varet i mindst to år.
Tilstanden skyldes ikke andre sygdomme.
Mennesker med en personlighedsforstyrrelse opfatter disse karaktertræk som en del af deres personlighed. De ser dem ikke som udtryk for noget fremmed eller sygt, men som en del af dem selv.
Tilstanden viser sig ved personens måde at tænke og føle på og/eller gennem, hvordan vedkommende styrer sine impulser og søger at få tilfredsstillet sine behov.
Der er oftest en lidelse knyttet til tilstanden.

Af personlighedsstrukturer (typer) kan nævnes:

Borderline. Kan skifte fra impulsiv adfærd til selvdestruktiv usikkerhed.

Dependent. Uselvstændig og hjælpeløs.

Dyssocial. Uansvarlig og hensynsløs (asocial).

Emotionelt ustabil. Følelsesmæssigt impulsiv og svingende.

Evasiv. Ængstelig med lavt selvværd.

Histrionisk. Stærkt opmærksomhedssøgende og dramatiserende.

Endvidere skal nævnes nogle klassiske forstyrrelser, hvor patienterne ikke kan beherske en manisk trang til spændingsfyldt adfærd, selv om den kan være både destruktiv og kriminel:

Kleptomani. Trang til at stjæle og skjule genstande uden ønske om personlig vinding.

Ludomani, også kaldet patologisk spillelidenskab. Trang til at satse store beløb på spil trods risikoen for at miste alt.

Pyromani. Trang til at se ild gennem ildspåsættelse.

Årsager

Før vi beskriver, hvad der dækker betegnelsen personlighedsforstyrrelse, er det relevant at se på, hvad der menes med ordet personlighed. Vores personlighed har to funktioner:

Personligheden er den måde, som vi præsenterer os selv på over for omgivelserne.
Gennem personligheden forstærkes det, vi vil sige – vores budskab – til andre.

Når personligheden er for statisk, taler man om en personlighedsforstyrrelse. En personlighedsforstyrrelse er ligesom selve personligheden konstant og karakteristisk for den pågældende person.

Nogle af forstyrrelserne kommer til udtryk i en adfærd, der kan forveksles med symptomer på andre psykiske sygdomme. Det gælder for eksempel, når der tales om paranoide, skizoide og tvangsprægede personlighedsstrukturer. Desuden ser personlighedsforstyrrelser ofte hos mennesker, der har været udsat for et traume i barndommen som fx seksuelt overgreb.

Udsigter for fremtiden

Personlighedsforstyrrelser er som sagt en vid betegnelse med forskellige prognoser og behandlingsmuligheder. Det er derfor også varierende resultater inden for behandling, der typisk består af samtaleterapi eller indlæggelse i mere alvorlige tilfælde. Prognosen er bedst for dem, der kommer i behandling.

Desuden er mennesker med en personlighedsforstyrrelse er særligt følsomme i forhold til at udvikle depression, angst og misbrug.

Personlighedsforstyrrelser

Symptomer

Årsager

Udsigter for fremtiden

SIND Rådgivning

Sociale medier

Information