Fælles for alle personlighedsforstyrrelser er, at
- Personens adfærd afviger fra omgivelsernes.
- De særlige reaktionsmønstre har stået på siden ungdommen/de tidligste voksenår
- De særlige reaktionsmønstre giver problemer i kontakten med andre mennesker og medfører væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i dagligdagen.
- Tilstanden har varet i mindst to år.
- Tilstanden skyldes ikke andre sygdomme.
- Mennesker med en personlighedsforstyrrelse opfatter disse karaktertræk som en del af deres personlighed. De ser dem ikke som udtryk for noget fremmed eller sygt, men som en del af dem selv.
- Tilstanden viser sig ved personens måde at tænke og føle på og/eller gennem, hvordan vedkommende styrer sine impulser og søger at få tilfredsstillet sine behov.
- Der er oftest en lidelse knyttet til tilstanden.
Af personlighedsstrukturer (typer) kan nævnes:
Borderline. Kan skifte fra impulsiv adfærd til selvdestruktiv usikkerhed.
Dependent. Uselvstændig og hjælpeløs.
Dyssocial. Uansvarlig og hensynsløs (asocial).
Emotionelt ustabil. Følelsesmæssigt impulsiv og svingende.
Evasiv. Ængstelig med lavt selvværd.
Histrionisk. Stærkt opmærksomhedssøgende og dramatiserende.
Endvidere skal nævnes nogle klassiske forstyrrelser, hvor patienterne ikke kan beherske en manisk trang til spændingsfyldt adfærd, selv om den kan være både destruktiv og kriminel:
Kleptomani. Trang til at stjæle og skjule genstande uden ønske om personlig vinding.
Ludomani, også kaldet patologisk spillelidenskab. Trang til at satse store beløb på spil trods risikoen for at miste alt.
Pyromani. Trang til at se ild gennem ildspåsættelse.