Depression

Depression er en psykisk sygdom, der er så udbredt, at rundt regnet hver 20. dansker på et eller andet tidspunkt bliver ramt. Det svarer til ca. 250.000 mennesker.

Der er dog lidt usikkerhed omkring dette regnestykke, fordi mange tilfælde af depression er ”mørkelagt” af de syge. Årsagen hertil kan være, at den syge ikke erkender sygdommen eller ikke ønsker den frem i lyset.

Men det er en kendsgerning, at depression er en reel folkesygdom – ligesom kræft og hjertesygdomme. Derfor skal depressionssygdommen tages alvorligt.

Depression kan ramme mennesker i alle aldre og i alle sociale lag. Børn. Unge. Voksne. Midaldrende. Gamle. Kendte mennesker og ukendte. Folk i høje stillinger og mere almindelige. Rige og fattige. Arbejdsløse. Indvandrere. Flygtninge.

I ICD-10-diagnosesystemet hører depression til i F30-39-gruppen, der rummer affektive sindslidelser. Affektiv betyder følelsesbetonet.

Statistisk set bliver flere kvinder end mænd ramt af en depression. Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd.

Men i langt de fleste tilfælde kan sygdommen helbredes eller lindres mærkbart. Det kræver først og fremmest, at sygdommen erkendes, af den syge selv og af omgivelserne. Dette kan være svært, for sygdommen er jo ikke synlig på samme måde som for eksempel et brækket ben.

Symptomer

En depression er først og fremmest kendetegnet ved, at triste tanker overskygger alt andet. Men det er ikke kun følelser, tanker og adfærd, der berøres af en depression. Også det fysiske velvære påvirkes i negativ retning.
Typiske symptomer på depression kan være:

Vedvarende tristhed og nedtrykthed
Angst, tomhedsfølelse og irritation
Nedsat energi, alt for stor træthed
Uoverkommelighedsfølelse i dagligdagen
Uforståelige humørsvingninger
Mangel på interesse for det, man før satte pris på
Tidlig opvågning, svært ved at falde i søvn
Afbrudt søvn med deraf følgende negative tanker
Følelse af håbløshed, skyld og hjælpeløshed
Selvbebrejdelser og mangel på selvværd
Mindre eller ingen sexlyst og orgasmeproblemer
Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
Vanskeligheder ved at tage beslutninger
Forstærket tendens til grådanfald
Tanker om selvmord
Kropslige symptomer, som ikke skyldes fysisk sygdom. Det kan fx være manglende appetit, vægttab, hovedpine, susen for ørerne, svimmelhed og forstoppelse.

Depressionsformer

Depressionssygdommen kan vise sig på flere måder og i forskellige sværhedsgrader. Det vil sige lige fra en let depression til den helt svære og livstruende.

Nogle mennesker kan have en afgrænset depressionsperiode en eller flere gange i livet. Andre kan have en såkaldt maniodepressiv eller – som den korrekte betegnelse nu er – bipolar lidelse (bipolar betyder topolet), der giver både maniske og depressive svingninger.

Andre depresssionsramte har følt sig jævnt triste helt tilbage fra barndoms- og ungdomsårene, uden at det har holdt dem væk fra at deltage i arbejde og familieliv. Til gengæld kan sådanne ubehandlede depressionsformer vare hele livet og dermed nedsætte livskvaliteten unødigt. I diagnosesproget kommer denne depressionstype ind under betegnelsen dystymi.

Depression kan også – meget naturligt – optræde som ledsagende komplikation til en fysisk lidelse, fx ved langvarige eller kroniske legemlige sygdomme. I visse tilfælde – formentlig mellem 5 og 10 % – kan den deprimerede være plaget af vrangforestillinger eller hallucinationer. Den syge kan føle sig ansvarlig – eller medansvarlig – for næsten alle ulykkelige hændelser blandt familie og venner, og tidligere ubetydelige fejltrin blæses op til store utilgivelige synder.

En meget enkel inddeling af depressionsformer ser sådan ud:

Unipolar depression, som kan omfatte både enkeltstående og tilbagevendende sygdomsanfald.
Dystymi, dvs. vedvarende nedtrykthed, kommer ind under denne kategori. Det samme gælder vinter- og fødselsdepressioner. Tidligere eksisterede også begrebet endogen (indefrakommende) depression, men den er nu fjernet som officiel diagnose.
Bipolar lidelse, mest kendt under betegnelsen manio-depressiv sygdom, dvs. skiften mellem mani og depression.

Årsager

En eksamen, hvor man dumper. Et job, man bliver fyret fra. En økonomi, der ikke hænger sammen. En livstruende sygdom. En alvorlig ulykke. Et eller flere dødsfald blandt de nærmeste.

Det er alt sammen begivenheder, som kan gøre enhver nedtrykt. Og det er nu engang en del af livets vilkår. Desuden kan visse typer medicin, bl.a. blodtryksmidler og beroligende præparater, medføre depression som bivirkning.

Depressioner kan variere meget. Lige fra lette former, der er forholdsvis nemme at behandle, til de helt svære og livstruende tilstande. Desværre er der alt for mange, der ikke søger behandling, fordi de ikke selv er klar over, at de er ”rigtigt” syge. Ofte går en depression upåagtet hen i alt for lang tid.

Pårørende kan finde det naturligt, at et familiemedlem er trist og indesluttet efter personlig modgang. Og den praktiserende læge kan fejltolke symptomerne, hvis en deprimeret patient kun klager over fysiske smerter. Men det kan få livsfarlige konsekvenser. For depression er en af de sygdomme, der giver størst risiko for selvmord.

Til gengæld kan behandling hjælpe langt de fleste. Og jo før den syge kommer i behandling, jo større er muligheden for helbredelse.

Udsigter for fremtiden

Cirka 8 ud af 10 deprimerede kan hjælpes effektivt – og i mange tilfælde helbredes fuldstændigt. De, der ikke kan helbredes, kan få lindring og hjælp til at leve med sygdommen. Hvilken behandlingsform der skal vælges, afhænger af diagnosen, symptomerne samt patientens personlighed og alder.

Du kan læse mere i vores pjece ’Værd at vide om depression – Til depressionsramte, pårørende, venner, kollegaer og andre interesserede’, hvor der også står mere om forebyggelse og behandlingsmuligheder. Du kan også få mere at vide på Depressionsforeningens hjemmeside.

Kilde: Redigeret udgave af SINDs pjece, Depressionsforeningen

Depression

Symptomer

Årsager

Udsigter for fremtiden

SIND Rådgivning

Sociale medier

Information