ADHD

Der kan være mange grunde til, at børn og unge har svært ved at leve op til det, omgivelserne forventer af dem. Men for nogle børn skyldes problemerne en adfærdsforstyrrelse, hvor ADHD er en af de mest almindelige lidelser. Det anslås, at 3-6 procent af alle børn har ADHD. Det svarer til, at der i gennemsnit er ét ADHD-ramt barn i hver skoleklasse. Desuden er der flere drenge end piger, der får stillet diagnosen.

Hovedgruppen F90-98-kategorien i ICD-10 indeholder adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået før voksenalderen. ADHD-betegnelsen optræder ikke i ICD-10, men det gør betegnelsen hyperkinetiske forstyrrelser som DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception). Det er den betegnelse, der tidligere blev brugt om lidelsen herhjemme. Omkring årtusindeskiftet begyndte den internationale diagnosebetegnelse ADHD at tage over i Norden og Europa i stedet for DAMP.

ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder – altså forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en kognitiv funktionsnedsættelse, som i højere grad bliver betragtet som et psykisk handicap end en psykisk sygdom.

Symptomer

Graden af ADHD kan variere. Det betyder, at børn med ADHD er ligeså forskellige fra hinanden som andre børn. Fælles for dem er, at de i dagligdagen oplever nederlag, fordi de har svært ved at leve op til det, omverdenen forventer af dem, og når de alligevel forsøger at leve op til kravene, bliver de ofte mødt med kritik, fordi resultatet ikke er tilfredsstillende.

Man taler om tre forskellige typer af ADHD:

1. ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

1. ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

1. ADHD kombineret type med både opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet

Børn med ADHD har ofte svært ved at:

- koncentrere sig

- høre efter og følge instruktioner ved direkte henvendt tale

- organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter

- holde styr på ting og huske aftaler

- holde kroppen i ro

- lege og deltage i fritidsaktiviteter

- respektere andres grænser og aflæse situationer

På grund af deres impulsivitet reagerer børn med ADHD ofte mere følelsesbetonet. De kan derfor fremstå som aggressive, uhøflige og humørsvingende. Det hjælper derfor sjældent at skælde ud på disse børn, da de mangler færdighederne til at vise en mere hensigtsmæssig adfærd.

Børn med ADHD har ofte også andre af andre psykiske vanskeligheder: Mange har sproglige eller sprogafhængige indlæringsvanskeligheder, søvnforstyrrelser, angst og autistiske træk.

Årsager

Undersøgelser viser, at børn og voksne med ADHD har en lavere mængde dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, der bl.a. styrer de dele af hjernen, som kontrollerer bevægelser, regulerer opmærksomhed og påvirker motivationen.

Man kender endnu ikke alle årsagerne til ADHD, men ifølge forskerne er diagnosen i 60-80 procent af tilfældene arveligt betinget. Det vil sige, at en del af forældrene til børn med ADHD selv har ADHD eller lignende vanskeligheder. ADHD kan også skyldes miljøpåvirkninger fra fx alkohol, rygning og andre giftstoffer under graviditeten.

Udsigter for fremtiden

Det er vigtigt at hånd om problemet, hvis der er mistanke om ADHD. Det er nemlig ikke noget, man vokser fra, men mange børn har stor gavn af fx medicin og adfærdsterapi, der betyder, at de kan klare sig uden væsentlige problemer. Mange oplever dog også, at problemerne følger med ind i voksenlivet, og det kan medføre psykiske og sociale problemer. Følgevirkninger i forbindelse med diagnosen kan fx misbrug af alkohol, hash og narkotika som en form for selvmedicinering. Desuden har voksne med ADHD en forøget risiko for at udvikle en psykisk lidelse som fx angst, social fobi eller depression.

Kilde: ADHD-foreningens hjemmeside. Her kan du også få meget mere at vide.

Symptomer

Årsager

Udsigter for fremtiden

SIND Rådgivning

Sociale medier

Information