Der kan være mange grunde til, at børn og unge har svært ved at leve op til det, omgivelserne forventer af dem. Men for nogle børn skyldes problemerne en adfærdsforstyrrelse, hvor ADHD er en af de mest almindelige lidelser. Det anslås, at 3-6 procent af alle børn har ADHD. Det svarer til, at der i gennemsnit er ét ADHD-ramt barn i hver skoleklasse. Desuden er der flere drenge end piger, der får stillet diagnosen.
Hovedgruppen F90-98-kategorien i ICD-10 indeholder adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået før voksenalderen. ADHD-betegnelsen optræder ikke i ICD-10, men det gør betegnelsen hyperkinetiske forstyrrelser som DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception). Det er den betegnelse, der tidligere blev brugt om lidelsen herhjemme. Omkring årtusindeskiftet begyndte den internationale diagnosebetegnelse ADHD at tage over i Norden og Europa i stedet for DAMP.
ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder – altså forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en kognitiv funktionsnedsættelse, som i højere grad bliver betragtet som et psykisk handicap end en psykisk sygdom.