Introduktion for pårørende

“Som forældre, der pludselig oplever psykisk sygdom hos vores voksne søn, er det fantastisk at få muligheden for, at få hjælp til at forstå vores nye situation. Vi kontaktede SIND og fik hurtigt plads på et pårørende hold. Undervisningen er relevant og giver os mulighed for at forstå og agere i vores nye virkelighed. Undervisningen veksler mellem gruppearbejde og information om psykisk sygdom. Vi har fået rigtig meget ud af forløbet, både på de konkrete undervisningsdage, men også hjemme i hverdagen er vi klædt bedre på til opgaven som pårørende.”

Kurset har været både inspirerende og meningsfuldt. Det har været tydeligt, at der lå grundig planlægning bag – med varieret sammensætning af deltagerne fra gang til gang, hvilket skabte nye samtaler og perspektiver. Det var rart med en god balance mellem undervisning og refleksion – og især dejligt, at der kun var lidt gruppearbejde og plads til mindfulness. Det har været tankevækkende at se, hvor forskellige vores udfordringer som pårørende er, men også hvor meget vi alligevel har til fælles. Undervisningen var virkelighedsnær og gav konkrete redskaber, man kan bruge i sin hverdag. Underviseren formåede at være både kreativ og struktureret – en kombination, der gjorde undervisningen levende og nærværende. Overordnet har kurset givet mig en ny måde at se tingene på – med fokus på muligheder og styrken i at huske sig selv som menneske, også når man står tæt på psykisk sårbarhed.

Efter at min kæreste ret pludseligt og akut bliver indlagt på et psykiatrisk sengeafsnit, valgte jeg at søge hjælp hos SIND. Jeg havde brug for at finde et rum, hvor det også kunne handle om mig og mine bekymringer. I undervisningsforløbet hos SIND rådgivning har jeg fået kompetencer og viden, som styrker mig i min rolle som pårørende. Jeg har mødt andre i lignende situationer og vi har fået skabt et rum, hvor det er trygt og sikkert at dele både godt og ondt. Hos SIND rådgivning lærer vi at dyrke selvomsorgen og det har været altafgørende for mit eget velbefindende. Jeg er gået fra at have en voldsom belastningsreaktion til delvist at kunne slippe mine bekymringer. Nu kan jeg bedre mærke mine egne behov og jeg formår at sætte grænser.