Evaluering af Børn er også pårørende

Børn er også pårørende. SIND Rådgivning har som én af sine kerneopgaver at
yde støtte til børn og familier med psykisk sygdom.

Øget forståelse af familiens udfordringer · Lettere ved at udtrykke sig om sine følelser · Bedre
strategier til at håndtere udfordringer

Det er nogle af de effekter, som forældre giver udtryk for, at deres børn har fået med sig efter at have
deltaget i grupper for børn, der er pårørende til psykisk sygdom i familien.

DEFACTUM har netop udgivet evalueringsrapporten for SIND Rådgivnings nyligt afsluttede projekt Børn
er også Pårørende. Projektet er finansieret af Trygfonden.

Projektet har fået en flot evaluering fra DEFACTUM som kan hentes her på vores hjemmeside. Og ellers
kan hovedpunkter i rapporten læses herunder:

Med tilbud om børnegrupper og forældrerådgivning har SIND Rådgivning nået en bred målgruppe af
børn, der lever i familier berørt af psykisk sygdom.

Tilfredsheden er høj blandt de deltagende børn og forældre i både børnegrupper og
forældrerådgivning.

Børnene siger om børnegruppen: –

  • Børnene giver udtryk for, at det vigtigste, de har fået med sig, er fællesskabet i gruppen og at
    vide, at man ikke er alene om at vokse op med psykisk sygdom i familien.

Forældrene siger om børnegruppen:

  • Forældrene ser en væsentlig effekt i barnets forståelse af familiens udfordringer samt dets
    egen rolle i familien.
  • Forældrene oplever at børnene har fået lettere ved at udtrykke sig om sine følelser, hvilket har
    styrket forståelsen mellem barn og forældre.
  • Forældrene vurderer at børnene har fået bedre strategier til at håndtere udfordringer.
    Samlet set vurderer forældrene, at børnenes trivsel er forbedret både ift. venner/ fritiden; ift.
    skolen og derhjemme.

Om forældrerådgivningen siger forældrene:

  • Forældrene giver udtryk for, at de har fået bedre forståelse af deres barns reaktioner. Generelt
    er forældrenes trivsel steget gennem projektperioden.
  • Mange oplever øget tryghed og en lettelse ved at få talt om den skyldfølelse og
    utilstrækkelighed, som kan følge af at være forælder i en familie, som er berørt af psykisk
    sygdom.
  • Forældrenes trivsel er steget ved at deltage i forældrerådgivning i SIND Rådgivning.

I SIND Rådgivning er vi stolte af evalueringens resultater. Og den skarpe evaluering fra DEFACTUM giver
os et rigtig godt afsæt til at arbejde videre med Børn er også Pårørende 2.0. I vores aktuelle tilbud
imødekommer vi ønsket fra forældrene i evalueringen om i højere grad at inddrage hele familien i
indsatsen. Bl.a. ved at give mulighed for familiesamtaler efter børnegruppen er afsluttet.
Et nyt og utrolig glædeligt samarbejde om en SIND Rådgivning-satellit i psykiatrien i Region Midt giver
os mulighed for at nå ud til endnu flere berørte pårørende børn og forældre.
I SIND Rådgivning er vi utrolig glade for samarbejdet med DEFACTUM og det gode afsæt evalueringen
giver os til yderligere at kvalificere og konceptualisere støtten til børn og forældre, der er berørt af
psykisk sygdom i familien.

Hent evaluering her

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.