Du er landet her, enten fordi du har scannet en QR-kode på et kort, eller fordi du har hørt om siden fra en ven eller bekendt.
Du er her fordi du mærker en uro, en usikkerhed / nervøsitet eller en ensomhed som du gerne vil have styr på. Og det vil vi gerne hjælpe dig med.
Formålet er at hjælpe dig til at finde de gode strategier til at finde mere ro i en travl hverdag.
Når vi mærker uro i kroppen, er det ofte vores nervesystem der forsøger at fortælle os noget. Der er en lille del af vores hjerne som har til opgave at scanne vores omgivelser for fare, og sætte gang i systemet når den opdager noget.
Det vil sige, at hver gang vi står overfor noget ukendt, vil vi kunne mærke det i vores krop. Enten i form af rystelser, at vi begynder at svede, rødmen, eller at tankerne måske begynder at stikke lidt af. Reaktionerne er helt automatiske og menneskelige og kan variere alt efter situationen og personen.
Når vi skal visualisere vores krops tilstande i forhold til vores nervesystem, kan det se sådan ud:
Ovenstående skala illustrere de overordnede tilstande vi kan ”være” i, og at vi kan bevæge os frem og tilbage på skalaen i løbet af en given periode (minutter, timer, dage, osv.). Ved at mærke efter (det kan kræve lidt øvelse) kan du placere dig selv på skalaen. Dette kan hjælpe dig med at finde vej til de strategier der kan hjælpe. Der er nemlig forskel på hvad man kan alt efter hvor man befinder sig på skalaen.
Når vi er i ro er det kendetegnet ved følgende:
Når vi er i URO, kan vi mærke en sitren i kroppen, vi kan mærke at vi bliver spændte og kroppen begynder at gå i beredskab. Dette kan både være godt og mindre godt. Er spændingen fordi vi glæder os eller vi skal ind og spille en vigtig kamp, kan energien omsættes til præstation. Er spændingen derimod negativt ladet kan vi allerede her begynde at tage strategier i brug for at begrænse spændingen.
Strategier i URO:
ALARM kan tilnærmelsesvis sammenlignes med panik, og er den tilstand vi er i når vi allermest har lyst til at kæmpe, stikke af eller vi simpelthen fryser (fight, flight or freeze). Når vi er i den her tilstand, er vores tankemæssige kontrol sat lidt ud af spil. Derfor handler de strategier der passer til denne tilstand, om at bruge kroppen. Det er strategier der subtilt fortæller kroppen (og nervesystemet) at der ingen grund er til panik, og at der er ro på i omgivelserne.
Strategier i ALARM:
Når du har benyttet strategier, vil du opleve at bevæge dig henimod RO fra dit udgangspunkt på skalaen. Derfor kan du med fordel gøre brug af strategierne fra URO, hvis du lige har brugt en strategi fra ALARM. Overvej også gerne i hvilke situationer, som du allerede kender, hvor du oplever tilstanden af RO. En virksom strategi kan nemlig også være at søge hen imod de situationer/aktiviteter, som du kommer i tanke om.