Private partnerskaber
Vil du være med til at skabe fremtidens rummelige og effektive arbejdspladser?
Vi søger pioner-virksomheder til vores partnerskab for trivsel og performance!
Målet er at skabe arbejdspladser, der kan rumme flere og få flere til at trives. Et arbejdsmiljø, hvor de ansatte præsterer bedre og indgiver færre dyre sygemeldinger.
Hvis du er leder for en virksomhed, kan du sikkert nikke genkendende til noget af det, vi lister her nedenfor.
I så fald inviterer vi, SIND Rådgivning, til et partnerskab om den psykiske sundhed i din virksomhed.
- Virksomheder er medansvarlige for medarbejdernes psykiske sundhed
- Medarbejdernes trivsel er afgørende for virksomhedens performance
- Behandling er godt, men forebyggelse er bedre
Hvad er det, vi er så gode til i SIND Rådgivning?
- Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø fra bunden
- Vi ser det hele menneske og ikke kun de påvirkninger, man bliver udsat for på arbejdet
- Vi forebygger hellere – med kurser, temadage, ledelses-sparring og meget mere – frem for at behandle
Vi anerkender fuldt ud, at forudsætningen for indsatsen er ”going concern”. En virksomhed har nogle mål, som det kræver hårdt arbejde at nå.
Langt de fleste medarbejdere kan og vil yde deres bidrag til den mission – også når der er pres på dem. Når rammerne er rigtige.
Derfor skal psykisk sårbare medarbejdere ikke fritages for ansvar. De skal tilbydes en virksomhedskultur, som motiverer dem og gør det muligt at løfte opgaverne.
Her kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med partnervirksomheder.
Vi skræddersyer partnerskabet til din virksomheds behov. Du kan altid række ud til os for en uforpligtende snak om, hvor I står, og hvor I gerne vil hen.