Frivillig i Café LIVSRUM

Frivillig med social-, sundhedsfaglig- eller psykologisk baggrund?

Gør en forskel for ældre borgere i Frydenlund og vær brobygger til sundhedstilbud og fællesskabsfremmende aktiviteter.

Som frivillig i Café LIVSRUM får du mulighed for at arbejde med

– Brobygning

– Socialt opsøgende arbejde

– støttende samtaler

– Fællesskabsaktiviteter

 

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at du har mulighed for at udføre minimum 8 timers frivilligt arbejde om måneden i Café LIVSRUM.

 Som frivillig forpligter man sig desuden i en periode på minimum 6 måneder.

At deltage i gruppesupervision 2 gange årligt (hvilket er obligatorisk) 

Hvad tilbyder vi dig? 

1:1 introduktion ved opstart. Teoretiske og praktiske værktøjer til at arbejde med målgruppen.  

Gruppesupervision 2 gange årligt af erfarne undervisere fra SIND Rådgivning samt tilbud om intern supervision for den enkelte, hvor det skønnes nødvendigt.   

Fællesskab med en bred vifte af civilsamfundsaktører, andre frivillige og beboere i området Frydenlund. 

Styrker dit netværk, dit CV og dine jobmuligheder.

Om Café LIVSRUM

Café LIVSRUM er en mobil café, som besøger +65 beboere i Frydenlund.

Din opgave bliver at skabe meningsfulde fællesskaber via nærvær og dialog. Du vil sammen med andre frivillige, ansatte i SIND Rådgivning og Frydenlund Fælleshus tilbyde aktiviteter og følgeskab til sundhedsfremme for at styrke trivslen for beboerne i området. 

 

Interesseret i at blive frivillig?

Kontakt os på:

Mail: alt@sindraadgivning.dk
Telefon: 4268 1386

Adresse:

Klamsagervej 19B, st. Th.
8230 Åbyhøj

Café LIVSRUM – Et mobilt sundhedstilbud til ældre +65 borgere

SIND Rådgivning skal udmønte et sundhedsprojekt i samarbejde med Magistraten for Sundhed og Omsorg herunder Folkesundhed. Vi har budt ind på et effectcall, der omhandler bedre trivsel og sundhed for +65 borgere i udsatte boligområder. Vi starter op i Frydenlund og skal i det kommende år have omkring 50 borgere igennem ift. sundhedsfremme. Såvel ældre med somatisk sygdom, mentale problemstillinger som ensomhed og mistrivsel.

Ældre i udsatte boligområder oplever i stigende grad ensomhed, isolation og psykisk mistrivsel – og de benytter sjældent eksisterende sundheds- og fællesskabstilbud (jf. Sundhedsstyrelsen og evalueringer fra FS Aarhus. ”Café LIVSRUM – et mobilt mødested” er et opsøgende, mobilt fællesskabsprojekt, der har til formål at fremme mental trivsel, øge livskvalitet og skabe meningsfulde relationer blandt ældre i udsatte boligområder. Projektet vil nedbryde barrierer til fællesskab, rådgivning og sundhedstilbud ved at bringe dem direkte ud til borgerne gennem en mobil Café, faciliterede samtaler og inddragelse af lokale ældre som aktive medskabere og brobyggere.

Der samarbejdes med 4 store Boligforeninger i området samt en række dygtige civilsamfundsorganisationer, som arbejder med samme mål for øje – at støtte op om mere lighed i sundhed for ældre borgere.

Opstart i Frydenlund primo marts 2026.

Projektet vil:

  • Skabe kontakt til dem, der ellers ikke bliver set.
  • Skabe adgang til rådgivning, støtte og sundhedstilbud – (uden at det i første omgang føles som “hjælp”).
  • Give plads til både fællesskab og individuel kontakt.
  • Udvikle beboernes kendskab til nærområde og kulturtilbud.
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.